Hardsyssel Sommerhøjskole er for familier i alle aldre - glæd jer til masser af nærvær, hygge og oplevelser.
Vil du på efterskole næste år?
Efterskolernes Aften Besøg os
Tag familien med på sommerhøjskole i smukke Vestjylland.
Hardsyssel Sommerhøjskole er for familier i alle aldre - glæd jer til masser af nærvær, hygge og oplevelser.
Besøg os
Kom forbi Hardsyssel med dine forældre. Vi holder Åbent Hus en gang om måneden - næste Åbent Hus er til Efterskolernes Aften.
Hardsyssel er efterskolen for Musik, Film, Outdoor og Sport - og for dig!
Vi holder Åbent Hus cirka en gang om måneden. Næste Åbent Hus er til Efterskolerens Aften onsdag 8. januar 2020 fra klokken 18.00 - 21.00. Kom og se og mærk efterskolelivet - og få en god snak med elever og lærere om livet på Hardsyssel.
Når I besøger os, viser vi rundt og fortæller mere om både hverdagen, linjerne, valgfagene og alt det andet, der gør et efterskoleår på Hardsyssel til noget helt særligt. I har også rig mulighed for at stille spørgsmål undervejs. Vi fortæller også om vores rejse - der ikke koster ekstra.
Vi har stadig pladser til skoleåret 2020/2021. Kig forbi os, så du kan blive skrevet op til en plads. Hvis du ikke kan komme til Åbent Hus, så ring på 9746 4733, eller skriv til os via formularen i linket herunder - så finder vi en dag, du kan komme forbi sammen med din familie.
Er du klar til et anderledes år?
Glæd dig til 10. klasse på Hardsyssel. Vi laver ikke bare folkeskole med overnatning - her får du nye, spændenede fag, som du ikke finder andre steder.
Få Hardsyssels vigtigste informationer med posten - og glæd dig også til en lille gave.
Brætspil hitter på Hardsyssel Efterskole.
Læs hvad elever, forældre og tidligere elever siger om Hardsyssel Efterskole.
Du kan gå på Hardsyssel Efterskole i 8., 9. eller 10. klasse. Vi er en bred efterskole, som går i dybden.
Vi tilbyder høj faglighed og stærke linjefag. Efterskolen ligger i Vestjylland mellem Struer og Holstebro tæt på gode trafikforbindelser til hele landet. Er du interesseret i Hardsyssel, er du og dine forældre altid velkommen til at besøge os. Det kan I gøre på Efterskolernes Dag sidste søndag i september, på Efterskolernes Aften den anden onsdag i januar eller på et andet tidspunkt, der passer jer bedre. Ud over det holder vi også Åbent Hus cirka en gang om måneden. Besøg os her.
Når I kommer på besøg, vil vi vise jer rundt på efterskolen og fortælle jer mere om det, der gør Hardsyssel til en særlig efterskole både når det gælder undervisning og indretning.
Undervisningen på Hardsyssel tager udgangspunkt i dig som elev. Vi sørger for, at du lærer noget gennem målrettet og varieret undervisning.
Ud over den almindelige undervisning, skal du vælge en linje på efterskolen. Vi har fire linjer: Outdoor, Musik, Sport og Film.
På linjen kommer du til at gå i dybden med din interesse for friluftsliv, musik, sport eller film.
Vælger du f.eks. Outdoor som linje, kan du godt vælge valgfag, som har noget at gøre med f.eks. film eller sport. Du specialiserer dig, men din verden bliver også større, end nu måske troede, den kunne blive. Skolen ligger midt i naturen i Vestjylland tæt på både hav og fjord, skov og klit. Her er alt den natur, du kan drømme om.
Også når det gælder indretning, kan du glæde dig. Alle på Hardsyssel bor på et to-mandsværelse, og I er kun to om hvert badeværelse. Det er en stor fordel for mange.
Hvert værelse ligger i en lille lejlighed, som består af 4-6 værelser. Sådan en lejlighed kalder vi et syssel. I syslet har I en lille opholdsstue og et lille tekøkken. Her er mulighed for ren råhygge.
Det er der også i skolens fællesområder. Mange holder af at hygge sig foran pejsen i fællessalen eller i vores store idrætshal, som rummer alt det, som du har brug for til for at komme i god form.
Hardsyssel Efterskole er oprettet af FDF i Vestjylland og har også et tæt samarbejde med KFUM-Spejderne. Det betyder ikke, at du skal være FDF’er eller spejder for at være elev på skolen. Det betyder, at vi bygger på de samme værdier som FDF og spejderbevægelsen.
Med udgangspunkt i kristendommen vil vi vil gerne være med til at give dig et solidt ståsted at møde verden ud fra, oplære til selvstændighed, medansvar, demokratisk livsholdning og mellemfolkelig forståelse.
Det er store ord, som i bund og grund betyder, at andre mennesker har brug for dig – og at du har brug for andre mennesker. Sammen kan vi nå langt.
Vi gælder os til at møde dig. Lad os begynde med et besøg på Efterskolernes Dag, Efterskolernes Aften eller et tidspunkt, som I selv bestemmer. Book jeres besøg her.