Kom og oplev stemningen, faciliteterne, linjerne og meget meget mere.

OBS: På grund af den seneste stigning i smittetrykket har Efterskoleforeningen officielt aflyst Efterskolernes Dag. Det har vi naturligvis fuld forståelse for.

Vi havde glædet os helt vildt til at byde en masse forventningsfulde familier velkommen indenfor på søndag. Så nu lægger vi hovederne i blød for at finde ud af, hvordan vi så “mødes” bedst muligt på søndag og i den kommende tid. Vi kontakter alle tilmeldte enkeltvis og kommer med en udmelding hurtigst muligt.

--------------------------------------------

På Efterskolernes Dag får du en forsmag på den helt særlige Hardsyssel-ånd. Vi viser dig og din familie rundt på skolen og fortæller om både hverdagen, vores linjefag OutdoorSportMusikFilm og e-sport, rejserne og de ekstraordinære oplevelser, der følger med et år på Hardsyssel. Undervejs har du mulighed for at få svar på alle dine spørgsmål fra både tidligere og nuværende elever og vores lærere. Det er også muligt at snakke med forældre til tidligere elever, som fortæller om deres oplevelser med Hardsyssel, og hvad skolen har betydet for deres børn. 

OBS: Vi holder Åbent Hus allerede fra kl. 10.00 og frem til kl. 17.00.
Vi serverer lidt godt til ganen gennem hele dagen. 

Forholdsregler pga. Covid-19

For at mindske smitterisikoen har vi indført en række forholdsregler for gennemførelsen af Efterskolernes Dag. 

Hvad vi gør:

  • Begrænser antallet af gæster ad gangen. Max 30 familier pr. tidsinterval
  • Rundvisningen foregår efter samme rute, så vi ensretter trafikken på skolen mest muligt.
  • Sørger for hyppig rengøring og afspritning

Hvad I kan gøre:

  • Sprit hænder og hold afstand
  • Ankom inden for den første halve time af det valgte tidsrum
  • Begræns antallet af gæster udover den unge og forældrene
  • Kom uden symptomer på Covid-19

Tilmelding til Efterskolernes Dag

 

 

Har I ikke mulighed for at komme?

Der er heldigvis også andre muligheder for at besøge os. Fx til én af vores Åbent Hus aftener eller aftal en personlig rundvisning på et tidspunkt, som passer jer. Klik på linket herunder, og udfyld formularen, så finder vi en dag, som passer jer. 

Besøg os en anden dag

 

Find vej

I finder efterskolen i Vejrum Kirkeby, der ligger lige ved hovedvej 11 midt mellem Struer og Holstebro, blot 10 km fra Holstebro motorvejen. 

Se kort