Kom med indenfor på Hardsyssel - direkte hjemme fra sofaen

Digital Rundvisning

Få et indblik i hvordan vi bor, spiser, har undervisning osv.

Vi har lavet en række små videoer, som tager dig med indenfor på Hardsyssel. Videoerne er lavet til:

  • dig, der er nysgerrig på, om Hardsyssel er skolen for dig
  • dig, der ikke har mulighed for at komme til én af vores Åbent Hus arrangementer
  • dig, der bare ikke kan vente til, du selv kan komme forbi  

Fælleshuset

Kig indenfor i fælleshuset - skolens hjerte. Her er der altid liv og garanti for at finde nogen at hænge ud med.

Det er her man ankommer, når man starter som ny elev og det er her vi spiller spil, hygger i sofaerne, dyster i bordfodbold eller pool og generelt bare hænger ud om aftenen.

 

Syslet

På Hardsyssel bor eleverne i tomandsværelser med eget bad og toilet i en lejlighed (syssel) med plads til max 10 elever.

Lejlighederne kalder vi sysler, og det er en meget populær boform blandt eleverne. De elsker deres fællesstue og ikke mindst deres personlige badeværelser. 

Spisesalen

Kig indenfor i vores køkken og spisesal, som danner rammen for alle hovedmåltider.

I løbet af skoleåret har eleverne køkkentjans en uge af gangen. I spisesalen mødes vi og spiser sammen sysselvis morgen, middag og aften.  

Klasseværelset

Tag et kig indenfor i et af vores klasseværelser.

Den boglige undervisning foregår i lyse klasselokaler med smart boards. De fleste af vores klasselokaler er blevet moderniseret i gennem de seneste år. 

Hallen

Kom med indenfor i Hallen - hjemstedet for SPORTslinjen.

I hallen finder du både airtrack, springgrav, motionshems, klatrevæg og meget mere. 

Teatersalen

Kig inden for i Teatersalen, som danner rammen for mange af vores fællesaktiviteter.

Det er her vi oftest holder aftensamlinger, hører koncerter, spiller musical, afholder awardshow og meget meget mere. 

Outdoorpladsen

Velkommen på Outdoorpladsen - en legeplads for alle der elsker friluftsliv.

På Outdoorpladsen har vi et stort shelter, flere bålsteder og masser af borde-bænke-sæt. I den indendørs afdeling har vi desuden også en jernsmedje, bålsted og alverdens grej til friluftslivet. 

Biografen

Se nærmere på vores hyggelige biograf, der er udstyret med bløde og behagelige biografstole fra den tidligere Scala biograf i Holstebro.

Biografen danner rammen om mange hyggelige filmaftener på Hardsyssel. Det er også her FILMlinjen holder til og bruger lokalet til både kulisse og til at fremvise deres produktioner for hinanden og resten af skolen.

Previous Next

Test dig selv

Er du klar til et år på Hardsyssel Efterskole? Find ud af det med det samme.

Test her

Bestil brochure

Få Hardsyssels vigtigste informationer med posten - og glæd dig også til en lille gave.

Bestil brochure

Besøg os

Vi er altid klar til at vise dig og dine forældre rundt, når det passer jer.

Begynd her