Lige mellem Struer og Holstebro, tæt på motorvejen i den vestjyske by Vejrum, finder du Hardsyssel Efterskole. Her kan du gå i 8., 9. og 10. klasse og få et år med oplevelser, du aldrig glemmer.

Med vores lokation i smørhullet af Vestjylland ligger vi tæt på den store skov Klosterhede Plantage, det ofte vilde Vesterhav, den rolige midtjyske hede og fjordene Venø Bugt og Nissum Bredning. Det giver os de bedste muligheder for at tilbyde et år med oplevelser, der er helt unikke.

På vores efterskole i Vestjylland er der mulighed for store naturoplevelser, men der er også plads, ro og tid til fordybelse. Rammerne om vores skole er den lille by Vejrum, som har en landsbykirke og enkelte husstande. Her er med andre ord roligt, fredeligt og plads til alle vores elever i vores moderne faciliteter både indendørs og udendørs, som tæller alt fra sportshal, filmredigering, lydstudie, fitness, musikværksted og meget mere.

 

Efterskolen midt i Midt- og Vestjylland

Der er ikke blot smuk natur omkring vores efterskole, der er også flere byer, der har hver sit at byde på. Det tager nemlig kun 10 minutter at komme til Struer og Holstebro. Fra begge byer er der gode togforbindelser til hele landet med direkte tog til Aarhus og København. I Holstebro er der desuden hurtig forbindelse til Midtjyske Motorvej, hvor du på blot cirka fem kvarter kommer til Aarhus, og på blot tre og en halv time er du i København.

I Holstebro, som er den største by i området, er der både et rigt kulturliv og gode muligheder for shopping og sportsoplevelser- og aktiviteter med både svømning, håndbold og fodbold på et højt niveau. Det er også områdets største studieby, hvor blandt andre VIA har mange af sine professionsuddannelser.  

Mod nord ligger Struer og Lemvig, som begge byder på skøn natur, fjord og muligheder for vandaktiviteter, skov og udfordrende cykelterræn.

Hardsyssel Efterskole ligger med andre ord lige midt i det skønne Midt- og Vestjylland.

 

Din efterskole i Vestjylland

Hardsyssel Efterskole har ikke blot en unik placering. Det er også en unik skole, som kommer til at give dig nogle af dit livs bedste oplevelser. Vores fokus er på dig, din læring og din udvikling både menneskeligt og fagligt. Her kommer du til at arbejde med de fag, der interesserer dig, og du får mulighed for at få oplevelser og udfordringer, du ikke har prøvet før.

Vi efterskolen i Vestjylland med Outdoor, Sport, Musik, Film – og dig. Du er nemlig det vigtigste for os. Det betyder, at du kan komme præcis, som du er, og at du kan blive til den, du gerne vil være.

Du kommer til at have en hverdag med dem, der hurtigt bliver dine bedste venner. Sammen arbejder i med skolearbejdet, udfordrer hinanden i valgfagene og får oplevelser med alle skolekammeraterne.

Alt efter dine interesser byder efterskoleåret også på en udlandsrejse. Der er både kulturturen, sportsturen og outdoorturen. Du kommer også til at få mulighed for at tage med hele skolen på skitur til de østrigske skiløjper.