Vil du også have valgfaget brætspil? Kom og besøg os - vi har stadig pladser til næste skoleår!

Brætspil slår digitale spil hjem

På Hardsyssel Efterskole er det ikke de digitale spil, de unge griber ud efter, når der skal læres nyt og hygges. Valgfaget Brætspil trækker 25 unge til brikkerne – og mange spiller også i fritiden. TV MIDTVEST kiggede forbi os en dag – se indslaget her på siden.

Glem alt om Counter-Strike, League of Legends, Candy Crush og Angry Birds – de mange digitale spil på computeren og telefonen. De unge på Hardsyssel Efterskole vil have EGO, Partners og Ticket to Ride - oldschool brætspil. I indslaget på TV MIDTVEST fortæller Marie Lauersen, hvorfor hun elsker brætspil.

- Det er meget federe, og så får man snakket med dem, der er nærværende, siger Marie Lauersen, der går i 9. klasse på Hardsyssel.

For brætspil kan noget, som digitale spil ikke kan.

- Med mobiltelefonen går man tæt på med dem, der er langt væk, og langt væk fra dem, der er tæt på. Med brætspil kommer man fuldstændig væk fra dem, der er langt væk, og tæt på dem, der er tæt på en, forklarer Peter Hedegaard, der går i 10. klasse.

Spil bidrager med noget helt særligt til fællesskabet, fortæller Martin Lauterbach fra 10. klasse.

- Vi snakker sammen i stedet for at sidde i vores egen lille boble med vores telefon, siger han i indslaget.

Nu som valgfag

Hardsyssel Efterskole tilbyder Brætspil som valgfag – og lige nu flytter godt 25 unge hver uge brikker i Brætspil.

- Vi mærker en stigning til, at de der gamle ting – for det kan man da godt sige, at brætspil, Ludo og 500 og sådan noget er – og de der håndværksfag, det er der en øget interesse for, siger Rolf Sanderhoff, der er forstander på Hardsyssel Efterskole.

Mød Marie, Peter, Martin og Rolf i indslaget fra TV MIDTVEST her.

 

 

Kom og besøg os

Vil du også have brætspil, smedning og mange andre fede valgfag? Kom og besøg os, og oplev det hele selv!

Vi viser dig og dine forældre skolen og fortæller om vores hverdag, linjer, valgfag og alt det andet, der gør et efterskoleår på Hardsyssel til noget helt særligt. Du møder også nuværende elever og lærere. Vi holder Åbent Hus stort set hver måned – se næste dato her.

Du kan også ringe til os på 97 46 47 33 eller skrive em e-mail til kontoret@hardsyssel.dk, så finder vi en dag, der passer jer.

Hardsyssel Efterskole er en bred efterskole med fag for enhver smag. Vi går i dybden, men vi har også plads til dig, som ikke allerede er verdensmester til det hele. Her bliver du god til at være dig sammen med andre. 

87,1 % af vores unge synes, at Hardsyssel er enten god, meget god eller ligefrem suveræn, og hele 96 % af forældrene til elever her synes det samme. Det viser en undersøgelse, som vi har lavet blandt vores elever og forældre i foråret 2018.

Vi glæder os til at møde dig :-)

 

Ja tak, jeg vil se mit nye efterskoleliv

 

Find vej til skolen

 

Pssst: Når du besøger Hardsyssel Efterskole, får du udleveret en kupon og kan deltage i lodtrækningen om et gratis efterskoleophold.

Previous Next

Besøg os en anden dag

Hvis du og dine forældre ikke har mulighed for at besøge os til Åbent Hus, er I altid velkomne til at besøge os en anden dag, som vi aftaler. Udfyld blot formularen her, så ringer vi jer op og laver en aftale.

 

Test dig selv

Er du klar til et år på Hardsyssel Efterskole? Find ud af det med det samme.

Test her

Bestil brochure

Få Hardsyssels vigtigste informationer med posten - og glæd dig også til en lille gave.

Bestil brochure

Besøg os

Vi er altid klar til at vise dig og dine forældre rundt, når det passer jer.

Begynd her