SPORT er for alle, der elsker at bevæge sig, konkurrere og rykke grænser.

Sportlinjen er for dig, der elsker at bevæge dig, konkurrere og rykke dine grænser – alt i mens du har det sjovt med dine venner på linjen. Her får du mulighed for at prøve kræfter med en lang række af forskellige sportsgrene. Du behøver ikke kunne en masse i forvejen, men det er vigtigt, at du har ja-hatten på og tør kaste dig ud i nyt.

Kendte og mindre kendte sportsgrene

På sportslinjen bliver du præsenteret for en lang række af både kendte og mindre kendte sportsgrene, såsom fodbold, yoga, håndbold, dans, volley, kampsport, badminton, SUP, ridning, fitness, spikeball, beach volley, springcenter, kajak, mountainbike og meget meget mere.

På tur med sportslinjen

Vi tager også væk fra skolen og får en masse idrætsoplevelser.  F.eks. til CableFun i Struer, hvor vi prøver SUP og Wake-board. Eller til DGI-huset i Herning, hvor vi bl.a. prøver kræfter med motion i vand som aqua-gym, vand-spinning og vandpolo. Vi har også været på Ishockeystadion, hvor vi I fuld udrustning spillede ishockey. For ikke at nævne fodboldgolf, golf, tennis og orienteringsløb, som også har ført os ud af huset. 

Fri fitness

På Sportslinjen kommer du også til at dyrke forskellige former for fitness, hvor vi dyrker alt det ”fede” som cirkeltræning, spinning, vægttræning, yoga, kredsløbstræning mm. Som elev på sportslinjen har du mulighed for at træne frit i Struer Fitness.

 

Vælg SPORT hvis du:

  • ønsker en god grundform, styrke og smidighed
  • brænder for at afprøve en masse forskellige sportsgrene
  • er klar på at få sved på panden
  • leder efter lige præcis din passion og interesse
  • elsker at udfordre dig selv og rykke grænser
  • har mod på at prøve kræfter med alt fra fodbold, yoga, håndbold, dans, volley, kampsport, badminton, SUP, ridning, fitness, spikeball, beach volley, springcenter, kajak, mountainbike og meget mere.

Se mere