Hardsyssel Efterskole er et godt sted at lege, hygge og lære. Vi inviterer dig og din familie til en uges sommerhøjskole i uge 31 2019.

Tag dine børn, forældre, bedsteforældre, søskende eller fætre og kusiner med til Hardsyssel Sommerhøjskole for familier. Vi garanterer masser af nærvær og skønne oplevelser med hinanden og andre familier.

Sommerhøjskolen foregår i uge 31 - fra søndag 28. juli 2019 til fredag 2. august 2019.

Glæd jer til sjove aktiviteter for børn, teenagere, voksne. Vi skal både være inde og ude – og på ture væk fra skolen.

Vi begynder hver dag med fællessamling for alle. Formiddagen deler vi op i valgfrie, aldersopdelte aktiviteter med masser af sjove og skæve udfordringer for både små og store.  Vi skal blandt andet lave mad over bål, aktiviteter i naturen, sejle, spille musik og meget andet.

Over middag deltager alle i dagens leg, og derefter skal vi igen lave en masse forskellige aktiviteter og på tur væk fra skolen.

Om aftenen kan I glæde jer til spændende foredrag, vi skal lege i hallen, vi kan se film og hygge på hele skolen med familien og alle de andre. Forældre/bedsteforældre/onkler/tanter etc. vurderer selv, om I skal være sammen med mindre børn i forbindelse med aldersopdelte aktiviteter.

Dagsprogram 

8.00: Morgenmad

9.00: Fællessamling

9.30: Formiddagsmad

10.00: Aldersopdelte aktiviteter

12.00: Middagsmad

13.30: Fælles leg

14.00: Aldersblandede aktiviteter/ture ud af huset. Eftermiddagsmad undervejs i aktiviteten

18.00: Aftensmad

19.30: Aftenaktiviteter/foredrag

21.00: Aftensamling og aftenkaffe. Herefter aftenhygge for de voksne, der er vågne

Masser af aktiviteter

  • Mad på bål
  • Musikaktiviteter
  • Mountainbike i Klosterheden
  • Hyggelig sejltur i træbåd på Limfjorden
  • Sejlads på FDF Sejlcenter Limfjord, Jegindø
  • Kunstmaling
  • Metalsmykker, skrotkunst og smedning
  • Bygge sæbekassebiler
  • Byg en pilebåd
  • Vildmarksbad (hottub)
  • 3-D print
  • Kanotur
  • Nak og æd (kun for drenge)
  • Super seje piger
  • Kyllingebingo

Pris og tilmelding

Pris per voksen i delt dobbeltværelse kr. 4.450,-

Pris per voksen i enkeltværelse kr. 5.200,-

Pris per barn kr. 2.225,-

Depositum per familie: kr. 1000,- betales ved tilmelding

Restbeløbet betales senest 28. maj 2019

OBS: Kursusprisen er inkl. sengelinned og håndklæder. Desuden indgår ture og udflugter samt evt. bustransport til og fra Struer Banegård.

 

Tilmeld jer her  

 

Kost

De daglige måltider på Hardsyssel Efterskole er vigtigt for fællesskabet og noget, vi samles om. Vi serverer sund, velsmagende og varieret mad.

Særlige kosthensyn

Hvis du er vegetar eller har andre særlige kosthensyn, bedes du oplyse herom ved tilmelding.

Deltagerbrev

Vi sender en mail med navne på alle deltagere tre uger før kursusstart.

Ankomst

I kan komme søndag fra kl. 16.00, og første måltid er middag kl. 18.00.

Fællestransport

Hardsyssel arrangerer bustransport fra Struer Banegård til de familier, der har brug for det. I skal være indstillet på, at I evt. skal vente på andre deltagere, inden I kører samlet til Hardsyssel.

Hjemrejse

Alle rejser hjem fredag efter morgenmad. Hardsyssel arrangerer en bus til Struer Banegård, så I kan nå en togafgang, der passer med programmet.

 

Kontaktoplysninger

Hardsyssel Efterskole

Hardsysselvej 2, 7600 Struer

Mail: km@hardsyssel.dk

Telefon: 9746 4733

 

Vi glæder os til at se jer :-)