Hardsyssel Efterskole er et godt sted at lege, hygge og lære. Vi inviterer dig og din familie til en uges sommerhøjskole i uge 31 2020. Glæd jer til nærvær, hygge og sjov.

Tag dine børn, forældre, bedsteforældre, søskende eller fætre og kusiner med til Hardsyssel Sommerhøjskole for familier. Vi garanterer masser af nærvær og skønne oplevelser med hinanden og andre familier.

Sommerhøjskolen foregår i uge 31 – fra søndag 26. juli 2019 til fredag 31. juli 2019. Send en mail til kontoret@hardsyssel.dk, hvis I gerne vil melde jer til. 

Glæd jer til sjove aktiviteter for børn, teenagere, voksne. Vi skal både være inde og ude – og på ture væk fra skolen.

Vi begynder hver dag med fællessamling for alle. Formiddagen deler vi op i valgfrie aktiviteter med masser af sjove og skæve udfordringer for både små og store.  Vi skal blandt andet lave mad over bål, aktiviteter i naturen, sejle, spille musik og meget andet.

Over middag deltager alle i dagens leg, og derefter skal vi igen lave en masse forskellige aktiviteter og på tur væk fra skolen.

Om aftenen kan I glæde jer til spændende foredrag, vi skal lege i hallen, vi kan se film og hygge på hele skolen med familien og alle de andre. Forældre/bedsteforældre/onkler/tanter etc. vurderer selv, om I skal være sammen med mindre børn i forbindelse med aldersopdelte aktiviteter.

 

Dagsprogram 

08.30: Morgenmad

09.30: Fællessamling og herefter formiddagsaktiviteter

12.00: Middagsmad

13.30: Fælles leg og herefter eftermiddagsaktiviteter. Eftermiddagsmad undervejs i aktiviteten

18.00: Aftensmad

19.30: Aftenaktiviteter/foredrag

21.00: Aftensamling og aftenkaffe. Herefter aftenhygge for de voksne, der er vågne

 

Masser af aktiviteter

  • Mad på bål
  • Musikaktiviteter
  • Mountainbike i Klosterheden
  • Sejlads på FDF Sejlcenter Limfjord, Jegindø
  • Kajak på FDF Sejlcenter Limfjord, Jegindø
  • Kreative aktiviteter
  • Den gamle smedje
  • Bygge sæbekassebiler
  • Vildmarksbad (hottub)
  • Og meget mere
     

​Sommerhøjskole på Hardsyssel Efterskole

Pris og tilmelding

Deadline for tilmelding er 1. juni 2020. 

Priserne er inkl. alt. Alle måltider – seks gange om dagen, og alle ture etc. er betalt, så I behøver ikke have penge oppe af lommen hele ugen. 

Pris per voksen kr. 4.000,- 

Pris per barn op til 15 år kr. 2.000,- 

Depositum per familie: kr. 1000,- betales ved tilmelding

Restbeløbet betales senest 28. maj 2020

OBS: Prisen er inklusiv ture og udflugter samt evt. bustransport til og fra Struer Banegård.

 

Kost

De daglige måltider på Hardsyssel Efterskole er vigtige for fællesskabet og noget, vi samles om. Vi serverer sund, velsmagende og varieret mad.

Særlige kosthensyn

Hvis du er vegetar eller har andre særlige kosthensyn, skal du oplyse om det ved tilmelding.

Deltagerbrev

Vi sender en mail med navne på alle deltagere tre uger før kursusstart.

Ankomst

I kan komme søndag fra kl. 16.00, og første måltid er middag kl. 18.00.

Fællestransport

Hardsyssel arrangerer bustransport fra Struer Banegård til de familier, der har brug for det. I skal være indstillet på, at I evt. skal vente på andre deltagere, inden I kører samlet til Hardsyssel.

Hjemrejse

Alle rejser hjem fredag formiddag. Hardsyssel arrangerer en bus til Struer Banegård, så I kan nå en togafgang, der passer med programmet.

 

Kontaktoplysninger

Hardsyssel Efterskole

Hardsysselvej 2, 7600 Struer

Mail: km@hardsyssel.dk

Telefon: 9746 4733

 

Vi glæder os til at se jer :-)

 

Sommerhøjskole på Hardsyssel Efterskole