Drømmer du også om at terpe andet end dansk, matematik og engelsk, når du skal i 10. klasse? Så er du kommet til den rette efterskole!
På Hardsyssel har eleverne i 10. klasse ikke kun de traditionelle fag, som vi alle kender - men de prøver også kræfter med fx innovation, projektledelse, livsduelighed, iværksætteri, håndværk og filosofi. Vi vil nemlig ikke bare være folkeskole med overnatning. Vi vil give dig noget, som du ikke får i folkeskolen - samtidig med, at vi gør dig helt klar til en ungdomsuddannelse.
Det betyder, at du får undervisning i nye, spændende fag og emner, som du ikke sådan lige kan støve op på andre skoler. Tre gange i løbet af året i forløb af cirka 7 uger skal du vælge dig ind på en linje – og elever, der ikke har tysk og fysik, skal desuden have skills - færdigheder i forskellige emner.
Vi sætter jeres faglighed i spil på en ny måde. I år har vi blandt andet arbejdet med bæredygtighed på skolen, hvordan vi indretter rum, hvor vi har lyst til at kigge hinanden i øjnene i stedet for ned i en telefon, vi har udviklet vores egne computerspil, og vi har arbejdet intenst med dansk og engelsk grammatik. Alle emner fik eleverne rigtigt meget ud af – og de fik lært meget, som de kan have glæde af resten af deres liv.
Vil du også have det fedeste år i 10. klasse, så kom og besøg os og mærk selv stemningen her og snak med eleverne og lærerne. Vi har stadig ledige pladser til næste skoleår 2020/2021, men da der er rift om pladserne, så skynd dig at kontakte os, så du kan få det fedeste år i 10. klasse hos os!
Vi glæder os til at møde dig :-)